Artikler 2008: (hver måned lægges 1-2 gratis artikler ud som en lille "smagsprøve")Alt begynder med en ansøgning (kunstnerliv; 9. maj) * [WEGO] * i Århus-residency lige nu (7. maj) Dans er ikke gøgl (30. april) En varm hyldest til Danmarks ukronede dansedronning (18. jan) Dansescener eller akvarier (9. jan) Deltag i Dansens Dag 29. april 2008 (9. jan) ............................................................................................................................... Alt begynder med en ansøgningInterview med Anders Christiansen af Sofie Mønster (stud.mag.)
(Artiklen blev bragt i det trykte Terpsichore Forår 2008, der udkom 28. april 2008) KUNSTNERLIV Anders Christiansen ved noget om dét at være kunstner og arbejde fra projekt til projekt. Ansøgninger og idéudvikling er en del af det arbejde. Siden kompagniet (Stillleben) blev stiftet i 1995 med Anders Christiansen i centrum, har han arbejdet på denne måde. Hvert år er det med usikkerheden om, hvorvidt projektstøtten vil komme i hus. Alle (stillleben)’s projekter begynder med en ansøgning. Fra idéen formuleres skriftligt og til forestillingen har premiere, går der ca. to år. ”Det synes jeg ikke er lang tid at gå og rumle med noget. Nogle gange ville jeg gerne bruge mere tid. Jeg er selv meget involveret i at formulere ansøgningerne til Kunstrådet (i samarbejde med hans administrator; red.), og derfor bliver de også en vigtig del af min arbejdsproces. Når jeg går i gang med prøverne til en ny forestilling, læser jeg igen ansøgningen igennem nogle gange. På et tidspunkt slipper jeg den, og så får projektet sit eget liv. Og selvom jeg tit arbejder med solo, kommer de andre involverede kunstnere som scenografen og komponisten jo også ind over projektet og farver det,” fortæller Anders Christiansen. Men erfaringen med den nærmest cykliske proces med ansøgning, idéudvikling og forestilling har ikke nødvendigvis gjort arbejdet lettere. ”Det er bare blevet noget andet,” fortæller han, og lader fingerspidserne glide undersøgende over bordpladen. ”Da jeg var yngre havde jeg en masse idéer, der stod og pressede sig på. Jeg kunne hele tiden hive noget nyt ud af ærmet. I dag bruger jeg mere tid på at undersøge mine idéer og modne dem. Det tror jeg kommer til udtryk i mine ansøgninger.” Til gengæld har Anders Christiansen i årenes løb fået en rutine i at være med til at formulere ansøgninger. Han har fundet en bestemt stil. Men der bliver ikke mere tid til det kunstneriske arbejde af den grund. ”Jeg føler, at når man laver en ansøgning til Kunstrådet, så skal den være god og velformuleret. Måske mere og mere. Når man får økonomisk støtte på et vist niveau, skal man også aflevere fx regnskaber til tiden og være mere præcis. Det tager både arbejdstid og ressourcer at lave en flot ansøgning. Når man hvert år skal overbevise sin hovedsponsor om, at de skal sponsere én igen, så går en del af hovedsponsorens penge til, at man overbeviser dem endnu engang. Nu har jeg fået økonomisk støtte kontinuerligt i 12 år. Det ville være rart, hvis de ville sige: ”Hvis der er base for det, og du har lyst til at fortsætte, vil vi gerne give dig penge de næste år frem,” uden at jeg behøver at komme og præsentere idéerne hvert år. Hver gang kræver det jo et par personer, der arbejder intensivt med ansøgningen i en måneds tid.” Anerkendelsen i form af støtteI perioden 1995-97 fik Anders Christiansen et helårsstipendium hvert år fra Statens Kunstfond. Han var en af de første koreografer i Danmark, der modtog helårsstipendier på denne måde, og det fik betydning for hans opfattelse af sig selv som kunstner. ”Det gav mig mere selvrespekt som kunstner. Det er nok dét, der betyder mest. Man bliver tit nødt til at hutle sig lidt igennem - specielt i de måneder hvor der ikke har været arbejde. Så skal man holde fast og sige: ”Det kan godt være, at jeg er arbejdsløs, men jeg er kunstner!” Det kræver en stærk vilje at holde sig fast i sit kunstnerprojekt.” ”Økonomisk betød stipendiet også enormt meget. Det er jo ikke, fordi det er en voldsom høj løn, men i forhold til, hvad jeg var vant til at leve for, er det en god løn. Og det hjælper på nogle af de ting, der normalt er et problem, når man laver kunst. Det er fx svært at få mulighed for at suge til sig og søge inspiration, fordi man hele tiden enten er travl med et konkret kunstprojekt eller bekymrer sig om den fremtidige økonomi.” Fremtiden og nogle af dens udfordringer”Det har stor indflydelse på mit liv, at jeg arbejder på denne måde. Hvis jeg havde ønsket at få børn og stifte familie, så ville jeg ikke kunne gøre det,” siger han og holder en lang pause. ”Når man først har været i gang så længe som mig, begynder man at føle, at man virkelig har fået en chance ved at få lov til at lave de her ting. Men samtidig lurer tanken da, om jeg burde stoppe, mens legen er god og finde på noget andet. For det er svært at forestille sig, at det kan vare evigt. Men samtidig har jeg lysten til at fortsætte med dansen og nye idéer, presser sig på.” Anders Christiansen tænker hvert år på, hvad han skal gøre, hvis hans næste projekt ikke får penge. ”Helt konkret laver jeg min egen lille nødplan inde i hovedet: Fx må jeg sørge for, at der stadig er penge til at opbevare scenografi og kostumer, så jeg ikke smider alt ud med det samme. Hvis jeg så heller ikke får penge året efter, så må jeg jo skaffe mig af med tingene og finde på noget andet at satse på end dansen.” ”På nogle måder ville det være lettere, hvis der blev sagt: ”Så nu får du ikke flere penge. Der er ikke flere muligheder indenfor dansen”. Så er det jo klart! Så skal man i gang med at finde en anden levevej. Måske tage en ny uddannelse. Mellemvejen og usikkerheden kan være lidt svær. Nu ved jeg heldigvis, at jeg har fået penge næste år.” Fakta Anders Christiansen er uddannet fra EDDC (European Dance Development Centre) i Holland. Her tog han en 4-årig statsanerkendt uddannelse for ny dans og eksperimentelt performanceteater.
Da han i 1993 var færdiguddannet, vendte han tilbage til Danmark. Siden 1995 er Anders Christiansens forestillingsprojekter for kompagniet, (stillleben), blevet støttet kontinuerligt af Teaterrådet / Kunstrådets Scenekunstudvalg, samt forskellige fonde. Info: www.anderschristiansen.dk tilbage * [WEGO] * i Århus-residency lige nu Presseartikel af Jakob D. A. Nicolaisen (PR, * [WEGO] *) PRESSEARTIKEL De fire moderne dansere og fire musikere fra fem forskellige lande i bandet * [WEGO] * er i udvik-lings-residency på Entré Scenen i Århus lige nu. Den 7. maj var der åben visning af, hvor udviklingen går hen ad for deres fleksible blandingsform af rytmisk musik og moderne dans, inden de ugen efter op-træder i Vilnius på det ambitiøse netværksmøde for moderne dans ”Kedja” (www.kedja.net) som én af to dansk-funderede grupper. - Jeg tror, det kunne gå hen at blive ret tosset, smiler Kirstine Kyhl, koreograf, danser og grundlægger af * [WEGO] *.
Hun taler om den residency-periode til kunstnerisk udvikling fra 28. april til 8. maj, som Entré Scenen i Århus har tilbudt * [WEGO] *, fordi scenens kunstneriske leder Jesper de Neergaard er forelsket i bandets måde at gøre tingene på. Forelsket i den måde, de bryder nye veje for dans, musik, performancekunst og meget umiddelbar publikumskontakt. De gør det ved at komponere numre til fire dansere og fire musikere snarere end at sætte en decideret fo-restilling sammen. En optræden med bandet * [WEGO] * er derfor en særdeles medrivende publikumsop-levelse á la en rockkoncert, med den moderne dans som et integreret, overraskende instrument i ”lydbille-det”. Kirstine Kyhls partner in crime, komponist og guitarist Niels Bjerg, der er den anden grundlægger af den specielle kloning mellem et regulært band og et moderne dansekompagni, uddyber det tossede med et skud alvor:
- * [WEGO] * har eksisteret i snart fem år nu, og indtil videre, er det Kirstine og jeg, der har komponeret og korograferet alle vores numre. Nu er de andre medlemmer kommet så meget med, at vi føler os som et band og vil gerne arbejde kollaboratovit. Vi vil styrke udtrykket, og blive bedre til at skabe materialet i øvelokalet. Om det lykkedes, kunne det århusianske publikum ganske gratis se onsdag 7. maj på Entré Scenen, hvor der var åben visning af resultaterne fra * [WEGO] *’s residency – der på dansk bedst kan oversættes med ”huskunstnerophold”. Holland, Italien, Grækenland, Portugal og Danmark i Århus* [WEGO] * blev til i Holland i 2004, hvor Kirstine Kyhl og Niels Bjerg mødtes, mens de begge studere-de i Amsterdam. Hun var ved at blive bachelor i koreografi på School for New Dance Development og han tog en mastergrad i guitar på den hollandske hovedstads musikkonservatorium. De fik (med få udskiftninger siden dengang) samlet det internationale hold, publikum kunne møde på Entré Scenen den 7. maj. Udover de to stiftere er det Bruno Ferro Xavier da Silva (Holland) på bas, Gi-ovanni Di Domenico (Italien) på Keyboard, Joao Maria Lobo Antunes (Portugal) på trommer samt dan-serne Amia Miang (Danmark), Christos Pappadopoulos (Grækenland) og Kasper Daugaard (Dan-mark). Niels Bjerg spiller selv guitar og Kirstine Kyhl danser også, mens * [WEGO] *’s lysdesign bliver skabt af Allard De Jaager (Holland). - Vores residency på Entré Scenen handler om at arbejde med indhold på alles præmisser. Skabe metoder, der kompenserer for, at vi til daglig bor langt væk fra hinanden. Via internet har vi opfundet et eksperiment, hvor jeg komponerer et guitarparti og sender noderne til de andre med en lydfil. Jeg beder dem skrive deres egen stemme ind eller indspille den og sende det tilbage. Samtidig skriver jeg en stemme til dem. Og så vi vælger vi det bedste, når vi ses, fortæller Niels Bjerg. - Det bliver også spændende for os med den visning for publikum. Lige nu aner jeg ikke, hvad det bliver. Men en slags performance lecture, hvor vi laver vores øvelser live og ekstrakter af de numre, der er kommet ud af det, så der bliver helt sikkert noget at se og høre på, siger Kirstine Kyhl om dagen, hvor døren til det udviklingslaboratoriet sparkes op. Bud fra Vilnius-festival Når det århusianske publikum har fået deres dosis live-dagbog fra øvelokalet fra * [WEGO] * for denne gang, er der bud fra udlandet igen. Bandet har udover en DK-turné på spillesteder og teatre i efteråret også spillet i bl.a. Canada og Holland. Denne gang er det Vilnius i Litauen, der kalder. 12. maj står bandet på scenen på festivalen New Baltic Dance, der afvikles i løbet af det internationale danse-netværksmøde Kedja (www.kedja.net). I september kommer Kedja til København og fortsætter i 2009 og 2010 til Finland, Norge, Sverige og Island. * [WE-GO] * er ét af kun to dansk-funderede ensembler, Kedja og New Baltic Dance har bedt optræde i Vilnius i maj 2008. * [WEGO] *Navnet * [WEGO] * er en blanding af de engelske ord we og ego og illustrerer essensen af en koncert og en danseforestilling. Koreograf/danser: Kirstine Kyhl Andersen (DK) - Komponist/guitarist: Niels Bjerg (DK) - Bassist: Bruno Ferro Xavier da Silva (NL) - Keyboard: Giovanni Di Domenico (IT) - Trommer: Joao Maria Lo-bo Antunes (PT) - Dansere: Amia Miang(DK), Christos Pappadopoulos (GR) og Kasper Daugaard (DK) - Lysdesign: Allard De Jaager (NL) Info: www.wego.dk tilbage
Dans er ikke gøglDansens Dag på Archauz, ÅrhusReportage af Chresten Ibsen (PR, Archauz - Koreografisk Center) REPORTAGE Dansens Dag og premiere på en ny danseforestilling på Archauz. Læs de små interviews: Dans er ikke gøgl; Oplever dans med kroppen; Det er godt, når dansen overrasker folk; Dans med hjertet; Mester i dans som 17-årig; Dansen gør en skidt dag god... Jens Bjerregaard (koreograf og kunstnerisk leder, Archauz): Dans er ikke gøgl- Jeg har danset i dag, da danserne varmede op. Men min dag er mest gået med at finpudse premieren. For eksempel ændrede jeg slutningen. I går skulle danserne skubbe kassen ud. I dag ændrede jeg det, så de i stedet løber hen, springer over den og falder ned på den anden side, afslører kunstnerisk leder af Koreografisk Center Archauz, Jens Bjerregaard. Han synes Dansens Dag er et fint tiltag, dog med det forbehold at dansen ikke bliver til gøgl. - Jeg ser sådan på det, at et tyrolertelt jo er fint til Festugen. Men det flytter ikke kulturen - set med mine øjne. Ud over Dansens Dag, Pilates-klasse og opvarmningen har Jens Bjerregaard danset i 20 år. Palle Granhøj (koreograf og kunstnerisk leder, Granhøj Teater for Dans): Oplever dans med kroppenKoreograf og kunstnerisk leder for Granhøj Teater for Dans, Palle Granhøj, har det bedst, når han oplever dans med sin krop. - Det er en af de syv intelligenser. Den bevægelsesmæssige intelligens. Jeg har det bedst, når jeg oplever med kroppen, og det gjorde jeg i dag, fortæller han ovenpå Dansens Dag og afslutningen med premiere på Archauz. Han ærgrede sig dog lidt over vejret i Østjylland på Dansens Dag, ikke mindst da han på MorgenTV så Alexander Kølpin på en solbeskinnet hovedbanegård i København. - Men Dansens Dag betyder mere og mere, og når større opmærksomhed i medierne, og det er godt for dansen, siger Palle Granhøj, som selv har danset hele sit liv. Charlotte Mors (leder af Danseværket, der har koordineret Dansens Dag i Århus): Det er godt når dansen overrasker folk- Jeg er glad, når dansen overrasker. Sådan en dag som i dag, hvor hattedamer og deres teenagebørn, som er tvunget med på ARoS, pludselig oplever algerisk tango. Uden at forvente det. Det er en slags guerrilladans, beskriver leder af Danseværket i Århus, Charlotte Mors, sin danseglæde. Hun har fulgt Dansens Dag hele vejen fra biografen Øst for Paradis klokken 9 i går [tirsdag den 29 april] til Mancopys urpremiere på Archauz klokken 20. - Jeg har selv danset i dag. Nede i Bruuns Galleri, hvor der var fællesdans. Men jeg har ikke danset så meget tidligere. Jeg er kommet til dansen via dramaturgi og teater. I forbindelse med performanceteater fik jeg øje på dansen. Det er jo kraftfulde mennesker, som kan noget med kroppen, forklarer Charlotte Mors. Borgmester i Århus, Nicolai Wammen: Dans med hjertet- Lad mig sige det sådan her: Hvis det var golf, vi talte om, ville jeg nok have et højt handikap, griner borgmester Nicolai Wammen. Han er til Dansens Dags store finale på Archauz til forestillingen Iconic/Ironic. - Jeg har aldrig selv danset. Men jeg synes, det er en fed forestilling, og Dansens Dag er et super initiativ. Man kan sige, at dansen har sat sit fodaftryk på byen i dag, mener Nicolai Wammen. Han understreger, at dansen er vigtig for Århus. Ikke mindst når byen skal søge om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. - Set i det lys er jeg glad for den kvalitet og det format, som vi har set i dag, forklarer han og kommer med et bud på, hvordan man kan sanse dansen: - Jeg synes, at jeg oplevede det med hjertet og mine sanser. Og når lydbilledet spiller en stærk rolle - som i Iconic/Ironic, så giver det en ekstra dimension. Jeg oplevede både alvor og humor i aften, forklarer borgmester Nicolai Wammen om sin dag med dansen. Rådmand for kulturen i Århus, Flemming Knudsen: Mester i dans som 17-årig- Det var Engelsk Vals, Tango, Slow Fox, Quick Step, Jive, Wienervals, Samba, Rhumba, Cha Cha Cha og Paso Double. Ti danse. Jeg blev østjysk mester som 17-årig - i 1963 - i ynglingerækken, afslører rådmand for kulturen i Århus, Flemming Knudsen, og tilføjer med et skævt smil: - I dag er jeg verdensmester i kinddans med fruen! - Mange tror, at dans er latin og sportsdans men mange har til gode at opleve dansen som scenekunst. Den er smuk og gratiøs, beskriver Flemming Knudsen efter en veloverstået Dansens Dag på Archauz, hvor Mancopy Dansekompagni havde urpremiere på forestillingen Iconic/Ironic i går. [Tirsdag den 29. april] Laura Hay (byrådsmedlem i Århus & kulturordfører, Venstre): Dansen gør en skidt dag god- Jeg har været til nogle ubehagelige møder hele dagen. For eksempel Beder-sagen. Oven på det er jeg gået fra rådhuset og direkte herover på Archauz. Og så er fokus pludselig på noget helt andet og godt. - Jeg levede mig 100 procent ind i forestillingen. Den var sjov og dramatisk, så pludselig er min dag blevet fantastisk, fortæller byrådsmedlem og kulturordfører for Venstre, Laura Hay. Hendes fortid med dans begrænser sig til lidt dans i Folkeskolen og så lige et mesterskab - vundet på et diskotek på Pejsegården i Brædstrup.
- Lambada var ret moderne dengang, husker Laura Hay. tilbage En varm hyldest til Danmarks ukronede dansedronningREPORTAGE af Vaar Maria Channell, bachelor i teater- og dansevidenskab (publ. 18. jan) Stifteren af Nyt Dansk Danseteater, Randi Patterson, var den 10. december 2007 til audiens hos HKH Margrethe II for at modtage Ridderkorset for sin mangeårige indsats for den moderne dans i Danmark. I går blev hun passende fejret med en reception hos Dansk Danseteater på Folketeatret i København. På Folketeatrets Snoreloft var der stillet vin og vand frem til de små 100 inviterede gæster, som kort før halv otte stimlede sammen for at lykønske Danmarks store dansepioner Randi Patterson med Ridderkorset. Hun er kun den anden i rækken af koreografer og kunstneriske ledere, som modtager den udmærkelse. I 2003 modtog den nu afdøde danser og koreograf Warren Spears Ridderkorset for sin ligeledes store indflydelse på den moderne dans i Danmark. Efter en kort velkomst ved Dansk Danseteaters kommunikations- og pressechef Ib Jensen, tog formand for Dansk Danseteaters bestyrelse Annette Abildgaard ordet. Anette Abildgaard udgjorde sammen med Mikala Barnekow, Ingrid Buchholz og Randi Patterson den stærke kerne i dansekompagniet Nyt Dansk Danseteater, da det i sin tid blev etableret tilbage i 1981. At ville gøre en forskelMed henvisning til aftenens senere visning af Dansk Danseteaters forestilling Passion, fremhævede Abildgaard netop den brændende passion for dansen, som er så kendetegnende for Randi Patterson. ”Uden dig var vi ikke her i dag. Du ville gøre en forskel, og vi kan i dag høste frugterne af de frø, du har lagt,” sagde en stilfærdig og hengiven Abildgaard. Med varme og glimt i øjet beskrev hun omstændighederne omkring deres allerførste helaftensforestilling. De havde modtaget 40.000 kr. i støtte til projektet, og helaftensforestillingen bestod af fire kortere balletter, som skulle turnere i det meste af Danmark. Allerede dengang som nu var det en del af den kunstneriske vision, at dansen skulle appellere bredt, og Abildgaard beskrev, hvorledes de dansede i to timer hver aften under hele turnéen uden at få noget for det. Men de var glade og ’tændte’. De indre værdierSelvom Randi Patterson har modtaget adskillige priser med henvisning til sin pionerånd og ildsjæl, så har der med ingen af priserne fulgt et økonomisk beløb. Men penge har ifølge Abildgaard aldrig betydet det helt store for Randi. ”Randi kunne lave en gryderet om mandagen og den kunne så holde hele ugen.” ”Du har bragt de indre værdier til Danmarks kulturliv og har dermed virkelig gjort en forskel,” sluttede Abildgaard af. Derefter kom tidligere danser i Dansk Danseteater, Bill Holmberg på banen med en mere højrøstet hyldest til Randi. En dyb reverence”Jeg mødte Randi dagen efter, at hun havde været hos Dronningen, så jeg var jo helt vild for at høre, hvordan sådan noget foregår. Hun fortalte mig, at da hun trådte frem for Dronningen gjorde hun den dybeste reverence, som hofter og knæ overhovedet kunne holde til, hvortil Dronningen i sin store overraskelse udbrød et ’Hold da op!’.” Bill Holmberg demonstrerede efter bedste evne en sådan reverence for hele forsamlingen, som godt kunne se, at næsen nærmest rørte gulvet og knæene stort set forsvandt under ham. ”Da hun så havde rejst sig op igen, gav hun sig til at tale uafbrudt om den moderne dans i 10 minutter, hvilket igen er så kendetegnende for Randi. Dér hvor andre måske går i chok, når de står overfor ’Lange Grethe’, da fremfører hun straks sin sag med ildhu og engagement. Man kan med rette kalde Randi for Danmarks ukronede dronning af den moderne dans.” Dans med hoved og hjerteBill Holmberg beskrev desuden sit første møde med dette ’gespenst’, som styrede kompagniet med både ildsjæl og intellekt. Randi gik nemlig imod den gængse opfattelse af, at ’dansere er dumme’. ”Det var også afspejlet i de råd, hun gav mig som ung danser,” fortsatte Holmberg. ”Hun mente, at jeg skulle tage ud i verden og gøre mig ’færdig’ som danser, og hun foreslog Martha Grahams skole i USA. Graham-teknikken er jo, som I ved, en teknik, der udelukkende er baseret på, hvordan man bærer sig ad med at krabbe henover gulvet!” ”Men jeg forstod senere, hvorfor hun netop havde foreslået Graham. For her var der tale om historier og intellekt, og om at danse fra hjertet. Desuden kom Grahams gulvbaserede teknikøvelser mig virkelig til gode i min senere floor-solo i En Gudedrøm (1984, red.). Efterhånden udviklede jeg en slags ’dobbelte knæ’, fordi der under mine væskeansamlinger på knæene udviklede sig et nyt lag hud. Men jeg er stolt af mine ar! For det var vigtigt, det vi gjorde! Det betød noget!” Ifølge Bill Holmberg har det for Randi været afgørende at ’få det guddommelige elsket ind i dansen og gjort det forståeligt’. Dette er et kunstsyn, som Nyt Dansk Danseteaters arvtager, koreografen Tim Rushton viderefører på sin egen måde med eksistentielle værker som fx Kridt (2005), og den seneste Passion (2007), der slår den universelle tone an og ligeledes appellerer til et bredt publikum. Bill Holmberg sluttede sin morsomme og hjertevarme tale af med en opfordring til alle tilstedeværende om at neje så dybt de kunne, og med alt hvad slidte og kunstige hofter kunne holde til, for Danmarks ukronede dansedronning. Drømme har ingen grænserSom alle fornuftige forældre kan man blive en smule bekymret, når ens barn glædestrålende meddeler, at det vil være danser. Og således også Randi Pattersons mor, Sylvi Olavsdatter Danielsen. I sin tale gjorde hun rede for, hvorledes hun i sin tid havde opfordret Randi til i det mindste at lære at skrive på maskine, så hun jo altid ville have det berømte ’noget’ at falde tilbage på. Efter endt kursus havde Randi dog fortsat stædigt mod sit egentlige mål, og i dag var Sylvi jo stolt af sin datter, og at hun så ihærdigt havde forfulgt sin drøm. Herefter tog billedkunstneren Kirsten Justesen ordet for at fortælle om samarbejdet omkring forestillingen Pink Lady (1996), der også blev opført i Tjekkiet, og hun fremhævede den betydning som dette arbejde fik for dansens – og danseres – udvikling udenfor Danmarks grænser. ”Det virker som om, at for Randi er grænser til for at overskrides,” indledte Kirsten Justesen sin tale, og hun sluttede af med at henvise til Randis nuværende projekter med gadebørn i Nepal. Brandtropper og sjæleslægtskabUlla Strømberg, lederen af Teatermuseet i Hofteatret, understregede i sin tale betydningen af støtte. ”En ildsjæl har brug for brandtropper, og især i det danske samfund kan man ikke klare det alene.” Netop her tog Randi fat i sin takketale til alle talerne og de fremmødte. ”Først og fremmest tusind tak til min store familie. I er grunden til, at jeg står her i dag. I virkeligheden er dette jo ikke min fortjeneste alene, da vi er en masse mennesker, som i fællesskab har gjort det muligt at løfte dansen op til et niveau, hvor den bliver taget alvorligt. Jeg vil ikke kun takke kunstnerne, dvs. scenografer, koreografer og musikere, men især også deres koner og mænd, deres søstre, brødre og børn, som jo i den grad får at føle på egen krop, hvad kunsten kræver af deres nærmeste. Jeg vil også rette en særlig tak til min første ’dansefamilie’, nemlig Living Movement. Og især til dig Mikala Barnekow. Du har været min ambassadør.” Randi Patterson takkede for de mange fine ord, og kvitterede for dem med det for hende så typiske og allestedsnærværende fokus på dansens muligheder og udvikling. Med et fast greb om Ridderkorset, som sad på hendes jakke, sagde hun: ”Måske kan dette her hjælpe til, at dansen får endnu bedre og flere udviklingsmuligheder fremover.” En vigtig markeringAfsluttende gav nuværende kunstneriske leder af Dansk Danseteater, koreografen Tim Rushton, udtryk for, at denne udmærkelse til Randi Patterson også betød meget for ham personligt. ”Dansen er ikke ligesom en bog, man kan skrive, sætte på hylden og så læse igen om 20 år. Dansen er tværtimod flygtig; den er her og nu, og så er den væk. Netop derfor er det så vigtigt, at dansen som kunstart markeres og anerkendes på denne måde, og derfor glæder det mig også personligt, at Randi har modtaget Ridderkorset.” Receptionen blev efterfølgende afsluttet med en visning af forestillingen Passion i den turnéversion, som i løbet af de næste mange uger vil gæste forskellige byer i Danmark. For info om spilledatoer og –steder se Dansk Danseteaters hjemmeside: www.danskdanseteater.dk. Ønsker du mere information om Randi Patterson, så læs evt. danseanmelder Anne Middelboe Christensens beskrivelse af Randi Pattersons karriereforløb på Kvinfos hjemmeside: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/916/origin/170/, - eller følg linket på Dansk Danseteaters hjemmeside, ’forsiden’. tilbage Dansescener eller akvarierTANKER af Torben Kastrup (cand.mag.; journalist); puliceret 08.01.2008 Efter endnu en grøn jul og en uforglemmelig våd sommer samt utallige advarsler om, at isen på polerne smelter langt hurtigere end tidligere antaget kan man her ved nytårstide sende en tanke til de store danse- og musikscener på diverse havnefronter rundt omkring i verden. Hvis klimaforskernes rædselsscenarium bliver virkelighed, og verdenshavene stiger med syv meter, så kommer kulturens store huse for alvor ud at svømme. Og Svanesøen kan nemt gå hen at blive en realistisk forestilling og en meget våd oplevelse for publikum. Operahuset i Sydney bliver måske et arkitekttegnet koralrev i Stillehavet. Göteborg Operaen ender måske som et nyt Wasa skib – på bunden af havnen. Og måske behøver man ikke at bygge et nyt akvarium i Danmark, men blot bruge Operaen eller det nye Skuespilhus til fisk. Også Aalborgs kommende Musikhus skal placeres på havnefronten, men måske var det en idé at flytte det til Lindholm Høje nord for byen eller endnu bedre: at bede om byggetilladelse på Møllehøj, der ganske vist ligger et godt stykke syd for Aalborg, men som med sine 170,86 meter er Danmarks højeste punkt og dermed landets mest sikre sted at bygge en kulturel højborg. Mest forudseende har man måske været i Oslo, hvor arkitektfirmaet Snøhetta allerede har sænket operahuset ned i Oslofjorden, så kun toppen stikker op over vandoverfladen som et periskop. Smart, så kan publikum også spejde efter fjendtlige ubåde i pausen. Tilbage Deltag i Dansens Dag 29. april 2008Af Dansens Dag; publiceret 08.01.2008 INFORMATION Tirsdag 29. april 2008 er det 26 år siden, Dansens Dag første gang blev fejret. Det skete efter UNESCO havde udråbt dagen til på internationalt plan at være dansens. Swingdans på Strøget – break i bussen – tango i toget
improvisation i indkøbscentret – salsa i skolen
kinddans i kantinen – folkedans på fortovet – reggae på rådhuset Dans i gaderne
Dansens Hus har taget initiativ til, at dansen skal fejres overalt i Danmark på Dansens Dag. Swingoptog gennem gaderne, breakdance i bussen, folkedans på byens torve, improvisationsdans i parker og haver, dansefilm på udendørs storskærm, line dance foran Rådhuset, morgendans i skolen, tango i kantinen og salsa i indkøbscentret. Det kunne blot være nogle af de aktiviteter, man kan møde på Dansens Dag. Vi opfordrer alle til at deltage med aktiviteter på Dansens Dag, således at man den 29. april kan møde dans overalt i Danmark. En lang række kompagnier, organisationer og foreninger har allerede givet tilsagn om at ville deltage, blandt andet DGI, Danske Folkedansere, Det Kongelige Teater, Balletskolen i Holstebro, Dansescenen, Danseværket, Archauz & Mancopy samt en lang række foreninger, kommuner og regioner. Kulturminister Brian Mikkelsen vil stå for den officielle åbning af dagen. Budskab
Overordnet er formålet med Dansens Dag at samle alle danseformer på netop d. 29. april, for at fejre kunstformen og belyse dens universalitet og egenskab til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og at forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog: DANS! Protektor
Alexander Kølpin er protektor for Dansens Dag i Danmark. Han udtaler:
”Alle mennesker kan mærke energien fra en krop. Dans er følelser, tanker og ønsker udtrykt af kroppen. Dans er dialog uden sprogbarriere, fordomsfri og direkte. Bevæg og lad dig bevæge. Dans er i os alle.” Koordinering
Dansens Hus har modtaget støtte fra "Puljen til kultur i hele landet" til at igangsætte og koordinere landsomfattende aktiviteter omkring Dansens Dag, d. 29. april 2008. Der er ansat en koordinator til at stå for den landsdækkende koordinering af dagen, og kommunikationsbureauet Prime Time vil stå for pressedækningen. Dagen vil blive synliggjort ved hjælp af et website www.dansensdag.dk, hvor man blandt andet vil kunne finde programmet for alle Dansens Dag-aktiviteter i landet (websitet går i luften 1. februar), postkort, plakater, konkurrencer, annoncering i aviser og en landsomdelt kalender. På den baggrund forventer vi, at Dansens Dag vil blive en opsigtsvækkende begivenhed i hele Danmark, som kan sætte fokus på dansen på alle områder. Kontakt
For mere information og tilmelding af aktiviteter, kontakt koordinator Anna Krarup. Tlf. 35 86 86 09/mobil 28 38 57 77. Email: dansensdag@dansenshus.dk tilbage | 
