Graffitien/vægmaleriet er den udtryksform, der på én gang bryder med begrebet tid og samtidig fanger tiden i en fast form. Graffitien er den første udtryksform, hvor mennesket har kommunikeret abstrakt og brudt  med nuet, og derved efterladt sig bevidste, fortællende spor.

Graffitikunsterne som Banksy, D*Face, Cease, Swoon, Twist, Revs 108, Ellis Gallagher, Kaws og Buff Monster er med til at inspirere forestillingens tre koreografer Tim Feldmann (DK), Tomomi Yamauchi (JP) og Jens Bjerregaard (DK).

Sub

af Tomomi Yamauchi (JP)
Den japanske koreograf Tomomi Yaumauchi, som er bosiddende i Danmark har skabt et æstetisk værk til InkZ. Hun leger med det æstetiske i skriften og overfører dette til dansen. Hendes værk er opbygget som et maleri og de underlæggende bevægelser man bruger når man skaber et nyt konstrueret værk. Hendes værk er baseret på det underlæggende, på sub-kulturerne og underbevidstheden omkring brugen af det grafiske udtryk. 

Opslugt

af Jens Bjerregaard (DK)
Kunstnerisk leder og koreograf Jens Bjerregaards nye værk til InkZ tager udgangspunkt i den allerførste form for graffiti: hulemalerierne. Det er der, hvor det hele startede og det er det første udtryk for at mennesket løfter sig til et nyt stadie og opnår en bevidsthed. Dette udtrykkes gennem dansen via ikke-affekterede bevægelser, det handler om at finde det jordbundne og den stadig stærke måde at bevæge sig på. Det er “back to basic”, men det er stadig udtryksfuldt og fortællende. Det dynamiske overføres til dansen.

i miT navn

af Tim Feldmann (DK)
Vi har alle en værdi indeni os selv, som vi ønsker at udtrykke. Og vi bærer alle sammen nøglen til at gøre en forskel, til at være netop det individ der kan ændre verdenshistorien. I Tim Feldmans nye værk fabulerer han over, hvad det er der gør at mennesket udtrykker sig og på hvilken måde. Er det den irrationelle lidenskab, hvor man bare må gøre det uden at vide hvorfor? Er det den målrettede og retningsbetonede intention? Eller er det den reflekterede selvforståelse og subtile åndelighed?