Det er en gammel elsket kending, Det Kongelige Teater har sat på repertoiret – nemlig John Neumeiers udgave af En Skærsommernatsdrøm fra 1977, som har været opført næsten 100 gange i København siden 1980. Balletten bygger på Shakespeares forvekslingskomedie om ung kærlighed, forviklinger og en lykkelig slutning. Neoklassisk, moderne, groteskNeumeiers koreografi veksler mellem neoklassisk, moderne og grotesk. I ballettens virkelige verden er koreografien neoklassisk, i alfeverdenen kold, mekanisk og moderne, mens håndværkerne udtrykker sig grotesk og overdrevent. Det er Neumeiers måde at løse Shakespeares geniale brug af sprog. Ligeledes har han taget musikken til hjælp. Virkelighedens personer danser til Mendelsohns musik, og hos skovens alfer er lydbilledet György Ligetis hårde metalagtige musik. Scenografien er af Jürgen Rose, og der skæres ind til benet både i hofscenerne og i alfeskoven med sølvgrønne træer, der emmer af underbevidsthedens uhygge og deraf følgende erotiske spændinger. Jürgen Rose har også lavet kostumer med hoffets personer i biedermeierkostumer og alferne i tætsiddende sølvtrikoter og ditto hætter. De er geniale. Balletten har været på repertoiret siden 1980, og det kan derfor ikke undgås, at en stor del af publikum i salen og i hvert fald undertegnede nostalgisk har tænkt tilbage på tidligere udgavers dansere. Frank Andersen dansede nok sin livs rolle som Puk, da balletten første gang blev opført på Det Kongelige Teater. Linda Hindberg og Johnny Eliassen, der på daværende tidspunkt dannede par privat, havde som Titania og Oberon et heteroseksuelt samspil, det gav gnister langt ud over rampen. Det er imidlertid alt sammen dansehistorie, og denne premiereaften i 2010 bød på fantastiske dansepræstationer. Masser af komisk talentEt af aftenens store højdepunkter var truppen af håndværkere, der har stillet sig selv den opgave at opføre skuespillet Pyramus og Thisbe til fyrstebrylluppet. De syv håndværkere er et syn for guder, når de fylder scenen med deres komiske indslag. 
(Nehemiah Kisk, Tim Matiakis. Foto: Costin Radu) Thomas Lund er ubetalelig, når han modstræbende ifører sig kjole, fletninger og højrøde tåspidssko. Der danses til lirekasse styret af Den Kgl. Ballets grand old man Flemming Ryberg. Der er masser af komisk talent hos Den Kongelige Ballet, og Neumeier vrider hver en dråbe af det ud af håndværkerne. 
(Thomas Lund. Foto: Costin Radu) Jodie Thomas og Ulrik Birkkjær som Helena og Demetrius var morsomme og rørende i komisk samspil, hvor Helena afvises gang på gang af sit livs kærlighed, indtil hun i desperation river sit kjoleliv i stykker for at åbne hans øjne. Amy Watson og Gregory Dean som Hermia og Lysander er kønne og udstråler ungdommelig sødme i deres dans. Christopher Rickert dansede Puk, og han dansede den lille androgyne, uskyldige men også drillesyge alf fint, men han mangler endnu at give rollen sit helt eget præg. Mads Blangstrup er smuk, statelig og farlig som Oberon/Theseus, og Hyppolyta/Titania i rumænske Alina Cojocarus skikkelse er forunderlig. Deres kærligheds grand pas de deux i slut divertissementet med mange ekstreme løft forløses til fulde, og man tvivler på intet tidspunkt på erotikken og kærligheden mellem dem. 
(Alina Cojocaru, Mads Blangstrup. Foto: Costin Radu) Det er et vidunderligt værk, hvor dans, historie, scenografi og musik arbejder sammen på bedste vis, om end scenerne i alfeskoven er lidt vel lange. Det var et dejligt gensyn med John Neumeiers samtidsklassiker, der gerne må forblive i repertoiret i København. | En Skærsommernatsdrømaf John Neumeier Spillested: Det Kgl. Teater, Gamle Scene Spilleperiode:
Marts: 16., 17., 25., 26., 27., 29. 30.
April: 8., 13., 14. 17., 19., 21., 22. Handling i balletten (fra forestillingens program) 
(Gudrun Bojesen, corps de ballet. Foto: Costin Radu) PrologHippolytas værelse
Det er aftenen inden Hippolytas bryllup med Theseus, hertug af Athen, og de sidste forberedelser er i gang. Hippolytas veninder, Helena og Hermia, hjælper hende med at gøre brudekjolen færdig. Philstrat, ceremonimester hos Theseus overvåger det hele.
Skatemesteren overrækker Hippolyta brudesmykket. Han ledsages af officeren Demetrius, Helenas tidligere trolovedem som nu forgæves bejler til Hermia. Men Helena elsker stadig Demetrius. Gartneren Lysander kommer ind med nogle prøver på bryllupsblomsterne. Han er ligeledes forelsket i Hermia – og hun i ham. I hemmelighed giver Lysander Hermia et brev hvori han beder om et stævemøde i skoven, og han giver hende en kvist fra det oliventræ, de skal mødes unde. Den jaloux Helena finder brevet og viser det til Demetrius.
Theseus aflægger visit hos Hippolyta. Han giver hende en rose, men flirter samtidig med de smukke hofdamer. Hippolyta lægger mærke til det og tvivler på, om hun kan elske Theseus, der er blevet valgt til hendes ægtemand.
En gruppe håndværkere, anført af væveren Rendegarn, kommer ind og beder om lov til at opføre skuespillet Pyramus og Thisbe ved bryllupsfesten.
Da Hippolyta atter er alene, finder hun Lysanders kærlighedsbrev til Hermia. Tankefuld lægger hun sig til at sove. Hun drømmer…. Første AktNat – i skoven i alfernes verden
Alfernes dronning, Titania, er i strid med alfekongen Oberon. I vrede giver alfekongen sin fortrolige alf, Puk, en blomst, der har magisk kraft: Hvis den rystes over en sovendes øjne, forelsker man sig i den første, man ser, når man vågner. Oberon befaler Puk at spille Titania et puds.
Lysander og Hermia holder stævnemøe i skoven. Demetrius leder efter Hermia. Helena følger efter Demetrius. Oberon iagttager dem alle.
Af medlidenhed med Helena opfordrer Oberon Puk til at bruge elskovslomsten på Demetrius, så han atter kan blive forelsket i Helena.
Lysander og Hermia er blevet væk fra hinanden i skoven. De falder i søvn hver for sig. Ved en fejltagelse holder Puk elskovsblomsten over Lysander. Ved et tilfælde bliver Lysander vækket af Helena. Han bliver straks lidenskabeligt forelsket i hende. Forvirret løber Helena væk fra ham. Hermia vågner og giver sig til at søge efter Lysander.
Rendegarn og hans kammerater leder efter et sted i skoven, hvor de kan holde prøve på deres skuespil. Rollerne bliver fordelt, og Rendegarn leder prøven. Puk ser fornøjet til. For sjov forvandler han Rendegarns hoved til et æselhoved. De andre håndværkere flygter i rædsel. Titania og hendes følge falder i søvn. Puk bruger nu elskovsblomsten på Titania. Da hun tilfældigvis bliver vækket af Rendegarn med æselhovedet, bliver hun glødende forelsket i ham.
Imens holder Oberon øje med Demetrius, der stadig er forelsket i Hermia, og han opdager Puks fejltrin. For at rette fejlen bruger Puk endnu en gang omsten, men nu på Demetrius. Helena snubler over den sovende Demetrius og vækekr ham. Han forelsker sig i hende.
Oberon indser, at alt er total forvirring, og han befaler Puk at bringe det i orden igen. Puk arrangerer de sovende elskende ved siden af hinanden og bruger endnu en gang elskovsblomsten på dem. Anden AktMorgengry i skoven
De elskende par vågner og bliver genforenet – Hermia med Lysander og Helena med Demetrius. Håndværkerne finder Rendegarn, der nu er befriet for sit æselhoved.
Hippolytas værelse
Hippolyta ligger stadig på sofaen og drømmer, mens Theseus betragter hende. Nænsomt vækker han hende. Kærligheden mellem dem er vakt.
De andre elskende par kommer ind og beder om også at blive gift med det samme. Theseus giver dem sin velsignelse.
Festsalen i Theseus´ slot
Brylluppet fejres. Håndværkerne opfører deres stykke Pyramus og Thisbe.
Efter bryllupsgæsterne har trukket sig tilbage, erklærer Hippolyta og Theseus hinanden deres kærlighed.
Epilog
Oberon begrier Titania fra hende fortryllelse, og de fatter igen kærlighed til hinanden. Pyramus og Thisbe, ungt elskende par fra Babylon, udødeliggjort af den romerske digter Ovid i Metamorphoses. Med underspillet humor fortæller han, hvordan de to generte unge bryder forældrenes strenge regler og gennem en sprække i muren aftaler et stævnemøde ved kong Ninos' grav uden for byen. Thisbe, som kommer for tidligt, bliver skræmt bort af en blodbesudlet løve. Under flugten taber hun sit slør, som vilddyret flår i stykker. Pyramus finder det blodige slør og stikker i fortvivlelse sit sværd i brystet, inden Thisbe dukker frem af sit skjul — kun for at finde sin døende elsker og følge hans eksempel.
Den sørgelige histories popularitet har vist sig i utallige optryk i latinske skolebøger og i en parodisk dramatisering i slutakten af William Shakespeares lystspil En skærsommernatsdrøm (trykt 1600). 
(Susanne Grinder, Christopher Rickert. Foto: Costin Radu)
Læs mere
|
Print artikel
